Så blev det hviledag på Mallorca. Vejrudsigten har længe truet med et stort vejrskifte, så i dag er vi gået fra de seneste 6 dages høje sol og 22 – 30 grader til 14 grader og et gigantisk regnvejr hele dagen. Heldigvis loves der bedring de sidste 2 dage, om end det ikke bliver på helt samme flotte niveau som før.

Men for at være ærlig, så kommer dagen på det helt rigtige tidspunkt. Café latte drengene var således godt indebrændte i går efter flere dages hvile og opladning, og lokkede Rød stue med ud på endnu en kongeetape op over Puig Major. Allerede fra dagens start, og på første bjerg, iværksatte Cafe latte drengene angreb fra alle sider, og det var tydeligt at gutterne – denne dag – havde mere end latte i benene. Respekt for det, og særlig respekt til Finn ”Mini” Martensen for en kæmpe indsats i et terræn, som normalt ikke lige er hans. Det blev til endnu 140 km og 1.800 højde meter, inden vi landede i Marocco Bar kl. 17.30.

Nu er der dømt hygge, læsning, tøj- og cykelvask, café tur, lang frokost og masser af afslapning og oldefar’s.

Det var alt her fra regnfulde Mallorca – forhåbentlig har vi 2 gode cykeldage tilbage endnu og vender derfor snart tilbage på bloggen.

Bedste cykelhilsner fra Rød stue