Kære cykelvenner. Som I måske kan fornemme på Jens, så havde vi i bestyrelsen i går en ophedet debat omkring udskiftning af bloggen med vores allerede eksisterende Facebook gruppe. Mit argument er, at vi med Facebook vil få en langt mere livlig, frekvent, opdateret og inspirerende dialog i forhold til bloggen, hvor man bl.a. ikke får besked når der er skrevet kommentarer til et indlæg, ligesom muligheden for at dele billeder mv. er nærmest ikke-eksisterende. Jeg vil på generalforsamlingen den 17. marts stille forslag om at droppe bloggen til fordel for Facebook. Til jer der ikke allerede er med i Facebook gruppen “Den Flade Ring”, vil jeg anbefale jer at søge den, så i kan få syn for sagen. Go’ weekend. Vh. Ole H.