Blog Image

DFR-Bloggen

DFR Bloggen

Bremser

Diverse Posted on fre, december 11, 2009 04:13:55

Kære sportsvenner

Har brug for et mekanisk råd. Efter at min MTB blve fragtet i fly herned konstaterede jeg at begge påfyldnings studser var åbne til bremsevæsken da jeg kom frem. Dette betyder 0 forbremse og 75% bagbremse. Så mine ture rundt nu er ret spændende og foregår efter Formel 1 princippet: prøver at forudse næste to træk uden at skulle bremse smiley

Nuvel; en efterfyldning skal der til. Kan I byde ind på hvilken vædske det er der skal påfyldes? Hvis I har det på engelsk vil det være flot. Jeg forudser jeg skal lidt på jagt her i Bangkok efter det tror jeg.

Ellers alt vel herude – kan se i har mudder “en masse” i Jyderup skoven. Her har det ikke regnet i en måned snart og temperaturen er faldet en smule, så det er faktisk ret behageligt at være her som nordbo nu. Det skulle vare frem til udgangen af februar da det er deres vinter nu – vi er helt nede på 23-25 grader om natten nu.

Måske ses vi til jule tid på MTB – hvis jeg kan låne af Jens. Har ikke hørt fra ham selvom jeg har skrevet til hans mail.

Ha’ det godt!

Sportslige hilsner

John



Hilsen fra Thailand

Oplevelser Posted on tirs, oktober 13, 2009 09:46:20

Kære alle

Først en lovprisning til Jacob – flot og enkelt og nu er DFR world wide web – hvem skulle have troet dette? Jens? Næppe…..smiley

Herude er det varmt og fugtigt i øjeblikket – vi får efterveerne fra de tropiske storme som har ramt Fillipinnerne den sidste periode. Ikke at vi får stormen her, men det regner vældig meget – sagt på jysk. Og da vi holder omkring 30 grader døgnet rundt, er det meget fugtigt og jeg sveder som et svin på vej til slagteriet når jeg bevæger mig ud på gaden.

Luna var herude i sidste uge og hun synes at jeg skulle have mulighed for at dyrke min ynglingssport og surfede en del rundt. Der er faktisk en del aktiviteter herude mest på MTB som jeg har tænkt mig at udsforske lidt. Så når jeg kommer hjem i november, tager jeg min MTB med retur. Indtil da må jeg leje eller købe en. De koster ikke alverden her.

Prøv at kigge på nedenstående links:

www.northerntrails.com

www.mountainbikingchiangmai.com

www.bangkokbikerides.com

Jeg skal gerne berette om mine oplevelser når jeg har prøvet det af og så kan I jo overveje om en af jeres søndagsture skal udgå herfra.

Ha’ det godt allesammen

PS Jacob – måske der skulle være flere katagorier at vælge i mellem?

Sportslige hilsner Khun John